Lille Havdrupvej 12
4622 Havdrup
CVR: 45286428
Poppelly er en bondegård fra 1800-tallet, der fremstår meget autentisk for sin tid og er et kendetegn for bydelen Lille Havdrup.
De tre stråtækte bygninger på ejendommen, opført i 1817, består af et hovedhus og to stald- og ladebygninger.
Ejendommen indskriver sig i hedeboegnens bygningshistorie med sine sammenbyggede længer, den smalle gårdsplads og stuehuset placeret mod nord. Karakteristiske træk inkluderer sprossede ruder, spinkelt bindingsværk og stråtækte sadeltage med kragetæer. Vinduesrammer og vindskeder er traditionelt malet i kontrastfarven rød, med hvide vinduesrammer og sorte/brune gavlbrædder.
Museum Sydøstdanmark har i forbindelse med vores køb besigtiget gården og vurderet, at Lille Havdrupvej 12 udgør et markant og typisk kulturmiljø. Derfor bør ejendommen bevares intakt.
Ejendommen indgår desuden i et ensartet kulturmiljø sammen med andre lignende og samtidige landbygninger på Lille Havdrupvej.
Gusmester Lars. Lars er ikke blot en dygtig og passioneret gusmester – han er også manden bag selve saunaen. Med en kompromisløs tilgang til håndværk og detaljeorienteret præcision har han bygget saunaen fra bunden, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Hans ambition og dedikation skinner igennem i hver en træsamling, hver en sten på ovnen og hver en løsning, der sikrer den bedst mulige oplevelse for gæsterne. Lars går langt for at skabe det perfekte miljø, hvor varme, luftcirkulation og æstetik går op i en højere enhed. Med sin rolige udstråling og store viden om både byggeri og gus skaber han en saunaoplevelse, der er gennemtænkt ned til mindste detalje – en oplevelse, hvor krop og sind kan finde ro i de optimale omgivelser.
Mød Lars – alias Jarlen Lars er uddannet healingsmassør og samtaleterapeut med dyb erfaring fra ceremonielle rum, hvor han gennem de sidste fem år har arbejdet med krop, sind og sjæl i tæt samspil. I dag folder han sin energi ud i saunarummet, hvor han kombinerer sin varme tilstedeværelse med stemme, musik, instrumenter og nøje udvalgte olieblandinger. Med intuitiv guidning inviterer Lars dig med på en rejse indad – hvor gamle skygger og fastlåste overbevisninger får plads til at blive mødt, forstået og måske forvandlet. I det varme, trygge rum skaber han rammerne for refleksion, ro og ny indsigt – med dig i centrum. For Lars ved, at du er den vigtigste i dit liv.
Pernille er en passioneret gusmester med en dyb kærlighed til havet, naturen og det simple liv i balance. Hun bader i havet næsten hver dag året rundt og finder en særlig glæde i at kombinere det kolde vand med saunaens varme. Kontrasten mellem kulde og varme giver hende en dyb følelse af ro, nærvær, energi og livsglæde – noget, hun brænder for at dele med andre gennem sine saunagus.
Hun elsker at skabe små åndehuller, hvor krop og sind får plads til fordybelse, nærvær og selvkærlighed. Musikken spiller en central rolle i hendes gusoplevelser – hun bruger tid på at sammensætte særlige playlister, der understøtter gusens tema og stemning, så musikken, duftene fra de æteriske olier og varmebølgerne skaber en sanselig og harmonisk oplevelse. Pernille brænder for at udvikle temagus, hvor alt smelter sammen til små magiske øjeblikke. Hendes ønske er at skabe et varmt og trygt rum, hvor gæsterne kan finde tilbage til sig selv – og tage ny energi, glæde og ro med sig hjem.
Freya er gusmester med en dyb kærlighed til naturens rytmer og den ro, der opstår, når varme, duft og nærvær smelter sammen. Hun har gennem de sidste år skabt sanselige og groundende oplevelser, hvor røgelse, tørrede planter, blomster og æteriske olier væver naturens energi ind i hver gus.
Hendes tilgang til saunagus er holistisk og intuitiv, med fokus på at skabe balance mellem krop, sind og ånd.
Hos Poppelly føler Freya sig hjemme – her mærker hun den samme jordforbindelse, autenticitet og kærlighed til naturens elementer, som driver hendes arbejde med herbal og sanselig gus.
Kristina er en gusmester med en dyb passion for varme, nærvær og den særlige atmosfære, der opstår, når mennesker træder ind i saunaen for at give slip. Hun ser gus som en kunstform, hvor forbindelse, intensitet og ro mødes i én oplevelse.
Hendes tilgang er intuitiv og sanselig; hun mærker energien i rummet og tilpasser oplevelsen, så den føles personlig og meningsfuld for deltagerne.
Musik spiller en central rolle i hendes stil. Kombinationen af rytmer, melodier og bevidste vifteteknikker skaber et flow, der både åbner, løfter og forløser.
Kristina elsker høj varme og bruger den aktivt til at skabe power, energi og nærhed. Hendes bevægelser kan være både bløde og rolige eller kraftfulde og energiske, alt afhængigt af stemningen og behovet i øjeblikket.
Som gusmester ønsker hun at skabe et trygt, intenst og hjertevarmt rum — et sted, hvor deltagerne kan mærke sig selv, slippe kontrollen og forbinde krop, sind og sjæl.
Morten har i 4 år stået i saunaen og guidet gæster gennem saunagus med styrke, varme og overblik. Han elsker at skabe stemning og hygge om gæsterne, og kommer gerne timer før, så saunaen og Poppelly er klar til oplevelsen. Samtidig finder han selv ro og sit eget frirum i varmen.
Med fokus på velvære, smil og autentisk hygge kombinerer Morten varme, duft og musik på en måde, der gør, at alle føler sig godt tilpas – samtidig med at han holder saunaen intens og energifyldt. Han er fuld af gode ideer og fantastisk til at føre dem ud i livet, og skaber et trygt rum, hvor gæsterne kan presse sig selv, mærke kroppen og få en oplevelse, der både udfordrer og giver overskud.
Morten er en jordnær og varm gusmester, der får saunaoplevelsen til at føles sikker, personlig og mindeværdig.
Martin bringer en jordnær og nærværende energi ind i saunaen. Med over 300 gus bag sig deler han sin passion for varme og velvære med hver gæst. Hans tilgang er rolig og guidet, med fokus på åndedrættet og den enkelte persons oplevelse.
Under hans sessioner er fokus på gæsterne og på at skabe et trygt rum for hver enkelt. Et rum, hvor man kan lande i kroppen, finde ro og være fuldt til stede. Enkelt, autentisk og uden hokus pokus. Hver runde ledes med respekt for den enkelte, så gæsterne kan mærke varme, energi og nærvær i deres egen krop.
Martin elsker at guse – han gør det, fordi han ikke kan lade være. Hans energi smitter og kan mærkes i hele saunaen.